Kommunikationsmedarbejder i Miljøstyrelsen siden februar 2019.
Journalist med miljø, klima, energi, landbrug og fødevarer som kerneområder og en baggrund som radiojournalist i DR gennem mange år – bl.a. som vært og redaktør på P1-programmet Miljømagasinet og som freelancer for for en række forskellige medier gennem en årrække.
Jeg har blandt andet lavet kommunikation og undervisningsmaterialer inden for mine stofområder for forskningscenteret ICROFS ved Aarhus Universitet, for Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd) og foreningen Sammen Gror Vi. Projektleder for computer- og rollespillet Fremtiden Landbrug, der vandt EU Kommissionens pris som mest innovative formidling af landbrugspolitiske emner i 2014.
Som freelancer gennem ti år har jeg skrevet et utal af artikler for Kristeligt Dagblad, hvor jeg primært leverede til redaktionen Liv & Sjæl og bidrog til seniorstoffet om og for det grå segment. Desuden har jeg arbejdet for Orientering på P1 – primært med miljøjournalistik fra udlandet og skrevet journalistisk funderede fagbøger om skolehaver, generationsmøder og menneskevenlig ældrepleje.